|
Get the Flash Player to see this rotator.
Resan till Södra, 12 dagar - 44.995 SEKBarnrabatt: SEK 5.000
Dag 1: Sverige - Antananarivo
Dag 2: Antananarivo
Efter dejlig morgenmad går turen til landsbyen Ambohimanga.“Blue Hill”, som den også kaldes er beliggende 21 km nord for Antananarivo. For år tilbage var denne lille landsby hovedstaden på Madagascar. I dag tilhører The Royal Palace i Ambohimanga UNESCO World Heritage. Paladset, som er opført i kostbart Rosewood er en model af et traditionelt 18th århundrede “Trano Kotona” hus fra Merina folket fra højlandet. Vi går på opdagelse på dette smukke sted og bliver samtidigt ført ind i Madagascars periode med konger og dronninger. Folk kommer stadig til Ambohimanga for at ofre køer og fjerkræ til deres mægtige Kong Andrianampoinimerina. Vores besøg rummer både historie, kultur og natur. Vores guide vil endvidere forklare os om Merina folkets traditioner og ritualer. Paladset er omgivet af mere end 100 år gamle Fig- ( Ficus ) og Jacaranda træer og her findes også smukke arter af Alo og Euphorbia. Med lidt held spotter vi måske Furcifer Oustaleti kamæleonen og den farvestrålende Phelsuma gecko. Efter frokost skal vi på en kort City tour i Antananarivo, “ De Tusinde Soldaters By” Om aftenen nyder vi middag på hotellet. Dag 3: Antananarivo til Antsirabe (170 km)
Efter dejlig morgenmad sætter vi kursen mod den smukkeste by på Madagascar, nemlig Antsirabe. Den første del af rute RN7, som forbinder Antananarivo med Antsirabe går langs Ankaratra bjergene. De lokale landsbyers billedskønne stenhuse omkranset af saftigt grønne risterrasser giver et fantastisk panoramabillede. Vi ankommer til Antsirabe ud på eftermiddagen. Om aftenen nyder vi vores middag i en lille restaurant i Antsirabe centrum. Dag 4: Antsirabe og Vakinankaratra regionen
Efter morgenmad sætter vi kursen væk fra asfaltvejene og følger grusvejen til Mount Tritriva. Landskaberne hér i regionen efterlader tydelige spor af vulkansk oprindelse. Vi når kratersøen Tritriva og vi nyder den smukke panoramaudsigt over søen og dens omgivelser. Vi skal nu besøge det lokale Merina folk i landsbyen Belazao. Vi oplever hér I landsbyen, hvordan de lokale bor og arbejder I denne part af Madagascar. Langs landevejen kommer vi forbi nogle imponerende Merina grave. Om aftenen nyder vi vores middag i en lille restaurant i Antsirabe centrum. Dag 5: Antsirabe - Sahambavy - Fianarantsoa (250 km)
Efter morgenmad oplever vi de smukke landskaber på køreturen mellem Vi ankommer til Ambositra, hvor vi skal besøge en workshop. Her på værkstedet arbejder Zafimaniry træskærerne i tropisk hardwood fra de østlige skovområder på øen. Meget interessant at se de dygtige håndværkere i aktion og vi har mulighed for at få nogle fine billeder af processen. Vi besøger herefter det livlige marked i Ambositra. Efter besøget nyder vi vores frokost i een af byens restauranter. Efter frokost går turen mod Fianarantsoa. Denne del af rute RN7 er angiveligt den smukkeste. Vi bevæger os rundt i bjergene med spektakulære landskaber og masser af muligheder for fantastiske billeder og glade børn vinker til os langs vejen. Dag 6: Ranomafana National Park
Efter morgenmad sætter vi kursen mod Ranomafana National Park. På vejen stopper vi for at opleve det spektakulære vandfald ved floden Namorona. Efter en fantastisk gåtur i Ranomafana National Park kører vi til landsbyen Ranomafana for frokost. Efter frokost har vi tid til at gå på opdagelse i denne charmerende landsby før vi kører tilbage til vores hotel. Dag 7: Sahambavy til Isalo (320 km)
Efter morgenmad kører vi til byen Fianarantsoa, som ligger i hjertet af Betsileo stammens land. Fianarantsoa er den næststørste by på Madagascar. Efter et kort besøg hos den berømte fotograf Pierrot Men (Chan Hong Men Pierrot, prisvindende fotograf med speciale i skildringer af dagligdagen i Østafrika) fortsætter vi til Ambalavao. De sidste 60 km før Ambalavao byder på spektakulære landskaber med smukke risterrasser i sprøde, grønne farver. I Ambalavao besøger vi en workshop, hvor man fremstiller det traditionelle Antaimoro papir. Frokost indtages på en restaurant i Ambalavao. Efter frokost fortsætter vi fra Ambalavao via “Porte du Sud” eller Indgangen til Syd, med kurs mod Isalo (Ranohira). Dag 8: Isalo National Park
Efter morgenmad fortsætter vores rejse til Isalo National Park (81.540 ha), et vinderoderet bjergområde fra Jurassic perioden. Parken er hjem for 7 forskellige lemur arter og 86 fuglearter. Én af disse fugle, Bensoni rock thrush (Bensoni Monticolla) findes ingen andre steder i verden . . . Mere end 400 forskellige plantearter findes også hér i det fantastiske bjergområde. Man mener, at mere end 80% af disse plantearter kun findes på Madagascar og en stor del af dem er lægeplanter, blandt andet Alowera. Den berømte “elephant foot” (Pachipodium Rosulatum) ser vi sandsynligvis på vores spændende gåtur hér i parken. Vi ledsages på vores gåtur af en specialist guide, som vil fortælle os om den spændende fauna og flora her i regionen foruden skikke og traditioner hos den lokale Bara stamme. Isalo National Park byder på spektakulære panoramalandskaber og takket være de farverige mosarter, som gror på de eroderede klipper har vi en enestående chance for at få nogle excellente billeder med os herfra. Sidst på eftermiddagen kører vi til “La Fenêtre de l’Isalo” (Isalo´s vindue), en ejendommelig klippeformation, hvor vi, om skyerne tillader det, skal opleve en fantastisk solnedgang. Solnedgangen ved “La Fenêtre de l’Isalo” er en romantisk oplevelse og giver med garanti mulighed for flotte billeder. . . Om aftenen nyder vi middagen på vores hotel. Dag 9: Isalo - Tuléar - Ifaty (255 km)
Efter morgenmad venter flere spændende oplevelser. Madagascar er berømt for sine smykkesten. Af de fire ædelsten (diamant, safir, smaragd og rubin) har øen 3 af disse. Kun diamanter er ikke fundet hér, endnu . . Vi skal til hjertet af safir industrien rundt om Ilakaka. Sammen med en lokal guide besøger vi safirminerne og oplever, hvordan lokale arbejder og tager store chancer i forsøget på at finde de værdifulde sten. Da man fandt safir i Ilakaka i 1998 var dette et øde sted. Få måneder efter flyttede flere tusinde fra overalt på Madagascar hértil i deres søgen efter lykke. Vi fortsætter mod Tuléar og landskaberne langs rute RN7 forandrer sig igen. Vi kører gennem goldt og barsk landskab hvor tornetræer er de eneste, som klarer sig. Men pludselig, ude i horisonten, spotter vi de første mægtige Baobabtræer. Disse gigantiske træer er et særkende for Madagascar. Af de 8 Baobab arter, som findes i hele verden, vokser 7 af dem hér på Madagascar og 6 af disse findes ikke andre steder i verden . . . Efter frokost oplever vi en meget interessant gåtur i Reniala Botaniske og Ornitologiske Have, “baobab skoven”. En naturvejleder vil på turen fortælle os om alle de spændende plante og træarter, som findes her i denne tørre del af øen. Han vil forklare os hvordan Vezo folket bruger forskellige lægeplanter. Om aftenen nyder vi middagen på vores hotel. Dag 10: Ifaty
Efter dejlig morgenmad skal vi ud at sejle i små lokale fiskerbåde. Det er den mest afslappede måde at udforske Ranobe lagunen på. Vandets paradisiske farver og de smukke fiskerbåde frembyder fantastiske motiver. Vi har eftermiddagen til fri disposition. Måske vi spadserer en tur i Mangily eller Ifaty. Vi spiser til aften på hotellet. Dag 11: Med fly fra Tuléar til Antananarivo
Efter morgenmad kører vi tilbage til Tuléar, hvorfra vi flyver til hovedstaden Antananarivo. Hvis tiden tillader det (ankomst senest 13.00) går turen til den vestlige bydel af hovedstaden , undervejs med storslået udsigt til de smukke landsbyer i højlandet, som omgiver Antananarivo. Ud på dagen er vi tilbage på hotellet hvor vi har mulighed for at hvile os lidt før flyveturen hjemover ud på aftenen. Om aftenen nyder vi middagen på vores hotel. Efter aftensmad kører vi til lufthavnen for hjemrejse. Dag 12: Hjemme igen
|